Hvad er bæredygtig mode?
Bæredygtighed kan defineres på mange måder, og det kan være svært for os forbrugere at gennemskue, hvor bæredygtigt et mærke i virkeligheden er. Måske er bomulden økologisk produceret uden brug af pesticider og insekticider, men hvordan har bonden det? Er det hans børn, der plukker bomulden i stedet for at gå i skole? Får syersken en fair løn for sit arbejde? Løber spildevandet ud i den lokale å?

Kriterier til mærkerne på Noble Threads

Hos Noble Threads har vi opstillet en række kriterier for de mærker, vi forhandler. Når du handler hos os, kan du derfor være sikker på, at alle produkter er:

  • Lavet i naturlige, økologiske eller genanvendte kvalitetsmaterialer
  • Designet til at holde længe
  • Produceret under ordentlige forhold og med omtanke for miljøet
  • Produceret uden brug af problematiske kemiske stoffer

Alle de forhandlede mærker producerer kun 2 kollektioner om året (forår/sommer og efterår/vinter). De designer tidløse styles, der kan bruges gennem flere sæsoner.

Læs mere om de enkelte mærker under produkterne.